Ovenstående billeder er fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Erhvervsprisen uddeles i et samarbejde mellem Vestjysk Lederforum og Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Besøg hos vinderne af Erhvervsprisen 2019 / 2021
De seneste par år har det været udfordrende at komme på virksomhedsbesøg, men nu er det muligt og vi skal derfor ud og besøge hele to vindere af Erhvervsprisen. I 2019 vandt Skjern Paper Erhvervsprisen, hvor temaet var Grøn omstilling og i år vandt ABC Lavpris, hvor temaet var detailhandel. Vi skal ud og have en rundvisning hos begge og hører deres historie, og ikke mindst - blive inspireret.
Vi slutter med spisning på Hotel Skjern, hvor der vil være rig mulighed for networking.
Program:
16.00-17.30 Rundvisning på ABC og Skjern Paper
17.30-18.00 De to hold bytter rundt
18.00-19.30 Rundvisning på ABC og Skjern Paper
20.00 Spisning på Hotel Skjern
Erhvervsprisen - Innovation og vækst
Formålet med uddelingen af den årlige erhvervspris er at fremhæve en virksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune, der ved sit virke har skabt grobund for innovation og fortsatte vækstmuligheder.
Erhvervsprisen uddeles i et samarbejde mellem Vestjysk Lederforum og Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og tager som tidligere år udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes styrkepositioner ved valget af tema til årets erhvervspris.
De fire væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner i kommunen er fødevarer, turisme, produktionsindustri og energi - den grønne satsning.
Læs mere om Erhvervsprisen her.